Honningbien

Vi tager os normalt os ikke af
bier, da hovedparten af honningbierne ikke er forvildet, hvis man endelig mærker
til dem er det fordi de måske har forladt boet for at sværme, der har dansk
biavler forening lavet en sværm liste, hvor man kan kontakte en biavler hvis du
har en bisværm klik på linket for at komme til dansk biavler forenings
sværmeliste.

 Sværmfangerliste

Man skal ikke selv forsøge at
flytte dem hvis man ikke er biavler, og honning bier er at betragte som husdyr.

Arter

I Danmark findes der omkring
240 forskellige arter af bier. Biologisk set opdeles bierne i sociale arter, som
danner samfund af mere eller mindre kompleks karakter, og enlige (solitære)
arter, hvor den enkelte hun selv sørger for boplads og for føde til sit afkom.
Enlige bier kan dog danne kolonier, således at mange ynglesteder ligger tæt op
ad hinanden.

I Danmark findes ca. 30 arter
af humlebier, hvoraf mange er sociale. Adskillige af dem er sjældne, og det er
kun få af arterne, der har større økonomisk betydning for bestøvning af
kulturplanterne. Af enlige bier kan nævnes jordbier (ca. 50 arter), vejbier (ca.
30 arter), hvepsebier (ca. 25 arter), murbier (ca. 15 arter) og bladskærerbier
(ca. 10 arter).

I økonomisk henseende spiller
en del af disse vilde biarter en vigtig rolle som bestøvere af frøafgrøder,
frugttræer og frugtbuske. Der findes ingen landsdækkende undersøgelse af deres
hyppighed og udbredelse som i England, Tyskland og Sverige, hvor
atlasundersøgelser er i gang.

I bestøvningssammenhæng er det
dog først og fremmest honningbien, der har interesse, og her er den almindelige
(europæisk) honningbi (Apis mellifera) langt den mest betydningsfulde.
Der kendes globalt i alt otte arter af honningbier:

• 
  Den almindelige honningbi
  (A. mellifera)


• 
  Indisk honningbi (A.
  cerana)


• 
  Kæmpehonningbi (A.
  dorsata)


• 
  Giganthonningbi (A.
  laboriosa)


• 
  Dværg-honningbi (A.
  florea)


• 
  Den røde bi (A.
  koschevnikovi)


• 
  A. andreniformis
  


• 
  A. nigrocincta.
  

De to sidstnævnte har ikke
fået danske navne.

Underarter

Den almindelige honningbi er
den eneste af de otte honningbiarter, som lever i Danmark. Der findes flere
underarter (racer) af denne art. I Europa, Vestasien og Afrika har man defineret
i alt 24 underarter.

I Danmark anvender vi
hovedsageligt følgende tre underarter eller krydsninger:

• 
  Italienske (gule) bier (Apis
  mellifera ligustica)


• 
  Carnica
  (grå) bier (A. m. carnica)


• 
  Buckfast bier (en
  krydsning mellem mange underarter)

Vilde
bier

Ud over honningbierne findes
der, som tidligere nævnt, også et stort antal vilde bier, hvoraf humlebierne nok
er de mest kendte. Humlebierne besøger overvejende planter, hvis blomster har
lange kroner..

På sandede arealer med spredt
vegetation finder vi jordbier af slægten Andrena, som er den slægt af
enlige bier, der her i landet er repræsenteret ved flest arter. De minder lidt
om honningbierne, men har kortere snabel, hvorfor de fortrinsvis søger blomster
med lettilgængelige nektarier. De kan derfor være af stor betydning for
bestøvning af frugttræer. Jordbier er enlige gravebier, som på sandede
skråninger med spredt græsbevoksning kan bo så tæt, at det ligner en egentlig
kolonidannelse.

Mange enlige bier er kun
aktive en kort tid om sommeren, og de lever ofte i områder, hvor der er få
plantearter at vælge imellem. De har således ikke andet valg end at specialisere
sig til en bestemt planteart. De har som regel deres flyveperiode synkroniseret
med deres værtsplanters blomstringstid. De voksne bier dør efter afblomstringen,
og de efterlader deres afkom til overvintring, indtil værtsplanten næste år
blomstrer igen.

Generelt set kan man nok
konkludere, at disse bier ikke bidrager væsentligt til bestøvningen af dyrkede
afgrøder, og som sådan har de ikke stor økonomisk betydning i traditionel
forstand. Deres betydning for biodiversiteten er derimod stor.

Udbredelse

Honningbien levede oprindeligt
levet i hule træer mv. I Danmark og i mange andre lande lever honningbien nu
helt overvejende som husdyr, og eksisterende bestande i Danmark ville næppe
kunne klare overvintringen uden menneskets hjælp.

Honningbifamilier kan ved
sværmning forvildes til naturen. Antallet af forvildede bifamilier i Danmark er
ukendt, men sandsynligvis ganske ringe på grund af manglen på egnede redepladser,
de kolde vintre og det reducerede antal af blomstrende planter. Varroamider
tynder yderligere ud i de forvildede bifamilier (Loper, 1995).

Økonomisk betydning

Bifamilierne leverer
forskellige produkter som honning, pollen, dronninger, voks, propolis, bigift
(til immunisering af mennesker med allergi overfor insektstik mv.) og
bestøvning. Samlet set kan man opgøre den økonomiske betydning af honningbiernes
tilstedeværelse i Danmark til i størrelsesordenen 1 milliard kroner på årsbasis.
Den væsentligste andel kommer fra bestøvningen af kulturplanter, hvoraf en del
ikke kunne eksistere uden. Bestøvningen af vilde planter kan ikke værdisættes
generelt.