Biologi for Hvepse

Kontakt Peter H. Bom <web@molehunter >

Indhold Skadedyrs
bekæmpelse

Muldvarp
Mosegrise
Myre
Flyvende insekter
Metoder


Bookmark and Share Generelt om insekter
Fluer
Hvepse
Bier
Bananfluer
Myre
Retur

Gedehamse
Beskrivelse
Almindelig gedehams (hveps, Paravespula vulgaris) som bl.a. findes i Dan-markSkovgedehams (Dolichovespula sylvestris) som bl.a. findes i Dan-mark.
Bekæmpelse MidlerButik
 

Betegnelsen for hveps dækker over flere arter af hvepse, men gedehams er en mere kon-kret betegnelse, fordi navnet – hveps også bruges om en del andre insekter f.eks. Grave-hvepse, snyltehvepse og træhvepse. Vi har her i landet 7 forskellige arter af gedehamse. De ligner hinanden en del og er med deres sort-gule tegninger og karakteristiske krops-form lette at kende.

Gedehamsesamfundet består af dronninger, hanner og arbejdere. Arbejderne er hunner med uudviklede kønsorganer. Bagkroppen ender hos dronningen og arbejderne i en brod, der står i forbindelse med en giftkirtel og benyttes som våben.

Gedehamsesamfundene er på vore breddegrader etårige. De går hvert efterår til grunde. Det er kun nogle befrugtede dronninger fra hvert bo, som overvintrer. De må det følgende forår starte på en frisk. Boet benyttes således kun én sæson.

Boet Boet (hvepsereden) er oftest kugleformet og er bygget af et karakteristisk papiragtigt ma-teriale. Hvepsene fremstiller selv dette materiale af afraspede træfibre, som de sammen-tygger med spyt. Træet får de ved at gnave af gamle stolper, udgåede grene osv. Boets placering afhænger i nogen grad af arten. Nogle arter foretrækker hulheder i jorden, som f.eks. Gamle musereder eller muldvarpegange, som de i øvrigt selv udvider. Andre bygger mere eller mindre frit i buske, hule træer, under tagudhæng eller på lofter

Skade Gedehamse er mere et irritationsmoment end egentlige skadedyr. De kan dog være en alvorlig plage i bager- og frugtforretninger sidst på sommeren og kan direkte ødelægge såvel brød som frugt ved at gnave i det. Også i frugtplantager kan megen moden frugt ødelægges af dem. Gedehamse kan gøre nogen skade ved at fange honningbier og udplyndre svage bistader. I private husholdninger er det især i syltetiden, og når der spi-ses søde sager i haven, at man mærker dem. Når genen er størst sidst på sommeren, skyldes det, dels at individantallet er stadigt stigende, dels at arbejderne giver efter for deres hang til søde sager, når de ophører med at passe larverne. Da gedehamse også kommer på ådsler, i skraldespande og lignende steder, er de, på samme måde som fluer, mulige smittespredere.

Gedehamsestik Gedehamsenes gift er beslægtet med slangegift, og stikket kan som bekendt være ret smertefuldt. Det er kun sjældent farligt, et eksempel på farligheden, den første kendte ek-sempel på hvepsestik var en Ægyptisk farao som bekendt døde, selvom det jo er uhyre små mængder gift, der er tale om. I de tilfælde, hvor folk bliver alvorligt syge af gedeham-sestik, skyldes det, at vedkommende er overfølsom over for et eller flere af de stoffer, der indgår i giften. Også stik i mund eller hals kan give komplikationer, da slimhinderne kan svulme voldsomt op, så der kan blive åndedrætsbesvær. Et almindeligt ukompliceret stik kan behandles med salmiakspiritus, alkohol og kolde omslag. Man kan også anvende lokalbedøvende liniment eller salve, der fås i håndkøb. Bliver den stukne person bleg og føler sig utilpas med svimmelhed, kvalme osv., bør man straks søge lægehjælp.

Bekæmpelse Da gedehamse også er nyttige dyr og en del af vores natur, skal man kun overveje be-kæmpelse i de tilfælde, hvor de er direkte generende. En bekæmpelse af et bo i oktober vil ofte være meningsløs, da gedehamsene går til grunde om efteråret. En gedeham-seplage må bekæmpes ved, at man finder boet - hvad der naturligvis kan være lettere sagt end gjort - og får det uskadeliggjort. Det er bedst at foretage behandlingen om afte-nen. Så er alle dyrene hjemme, og der er nogenlunde ro i lejren. Gedehamsene er ikke så aggressive i mørke (dette gælder ikke den store gedehams) og ved de lave aftentemperaturer.

Et frithængende bo kan uskadeliggøres ved, at man sprøjter det, nedefra og direkte op i indgangshullet, med en af de gængse aerosolspray, der indeholder pyrethrin. Det lammer meget hurtigt gedehamsene, og boet kan efter ca. 10-15 minutter eventuelt fjernes. Sidder boet et sted, hvor man uden risiko kan bruge åben ild, er det naturligvis effektivt at bræn-de det af eventuelt ved hjælp af en petroleumsvædet klud på en stang. Hvis boet ikke hænger helt frit, medfører denne metode dog ofte, at man bliver stukket.

Befinder boet sig skjult f.eks. Under tagudhæng, i muren eller i jorden, vil det mest effektive være at pudre på det sted, hvor gedehamsene flyver ind og ud. Gedehamsene vil så transportere det giftige pudder med ind i boet. Denne be-handling skal som oftest gentages nogle aftener i træk. Sidder boet i forbindelse med en udluftningskanal til en emhætte, skal man passe på, at det anvendte insektpudder ikke spredes til køkkenet.

Prøv aldrig at lukke for indgangen til boet, idet dyrene så blot vil finde andre ind- og ud-gange, og det kan typisk være gennem stuerne, hvis boet f.eks. Sidder i en hulmur, under taget eller i en udluftningskanal.

Er man om sommeren ofte generet af gedehamse, der har deres bo i eller tæt ved huset, kan man om foråret holde øje med, om en dronning er gået i gang med at bygge et nyt bo. Det er nemmere at fjerne et gedehamsebo, der endnu ikke er ret stort. Har gedehamsene været på lofter, i udluftningskanaler eller i hulmure, er det vigtigt inden næste forår at få lukket adgangen til disse steder. Det vil forhindre den nye generation af dronninger i at komme ind og starte et nyt bo.

Flasker indeholdende f.eks. Saftevand eller sukkervand kan hænges op på steder, hvor man er generet af gedehamsene. Det vil lokke dem ned i flaskerne, hvor de drukner.

Fælder specielt fremstillet til dette formål kan også købes, hos os hvepse fælde .

Lysfælder, som tiltrækker gedehamse med ultraviolet lys og fanger eller dræber dem, kan være effektive f.eks. I bagerforretninger eller fødevarevirksomheder. Boet kan uden risiko fjernes om vin-teren, men gedehamsene Vil aldrig bruge det samme bo flere gange.

Du er velkommen til at kontakte os

Nyheder E-shop

Vi sælger nogle af markeds mest effektive fælder.



Køb din hvepsefælde her.
Bestil: 13400


Køb din fluefælde her,
Bestil: 13441


Køb din bananflue fælde her.
Bestil: 13428